Siden efteråret 2014 har vi haft ca. 50.000 økologiske æbler mellem hænderne som vi har sorteret, kværnet, presset, gæret, og nu er de kommet på flaske. Det har været en spændende proces, og vi er meget glade for resultatet!

Vi har arbejdet med omkring 20 forskellige æblesorter som primært er gæret hver for sig. I alt har vi lavet 5000L fordelt på 5 cuvéer, så det er over forventning!
Lige nu gærer cideren videre på flaske før den skal degorgeres og få etiket på. Derfor må du vente lidt endnu før du kan drikke Æblerov. Regn med starten af juni.
Vi glæder os til at kunne invitere dig til lanceringen!