Sidste sortering

Vi har netop sorteret årets sidste æbler - det er der kommet en lille video ud af. Tak til alle jer der deltog!

Etiket

Vi er i fuld gang med de sidste detaljer inden LAUNCH! Her en lille godbid fra processen med én af vores etiketter.

NAVNE?!

Al cider er nu til andengæring på flaske, og vi har lavet intet mindre end 5 forskellige cuvéer! I går var vi en del af en lille fest, hvor vi gennemsmagte ciderne og folk kunne komme med forslag til navne på de forskellige cuvéer. Personligt er vi ret vilde med "Sig' natur", men vi skal jo bruge 5 navne, så hvad er dit bud?
Der er en flaske og en krammer på højkant hvis vi ender med at bruge dit forslag!

CIDEREN ER SNART KLAR!

Siden efteråret 2014 har vi haft ca. 50.000 økologiske æbler mellem hænderne som vi har sorteret, kværnet, presset, gæret, og nu er de kommet på flaske. Det har været en spændende proces, og vi er meget glade for resultatet!

Vi har arbejdet med omkring 20 forskellige æblesorter som primært er gæret hver for sig. I alt har vi lavet 5000L fordelt på 5 cuvéer, så det er over forventning!
Lige nu gærer cideren videre på flaske før den skal degorgeres og få etiket på. Derfor må du vente lidt endnu før du kan drikke Æblerov. Regn med starten af juni.
Vi glæder os til at kunne invitere dig til lanceringen!

VINMAGASIET VANG

Christopher har skrevet et par ord om gær i det nye vinblad VANG. Hent et gratis eksemplar hos din lokale vin- og ciderpusher. Se mere på http://vangvangvang.dk/

*ARTIKKEL*

CROWFUNDINGEN ER I HUS!

Vi har samlet 58.550kr ind til produktionen af Æblerov cider. Tak fordi at du har gjort det muligt!!

GASTRO - DANSK CIDER

Som et lille barn der venter på at det bliver den 24 december, har vi længe ventet på at Gastro ville bringe deres artikel om dansk cider. Nu er ventetiden så forbi og resultatet taler for sig selv. I en forfinet symfoni af tre etableret producenter, stråler en ny stjerne frem på himlen. "Man kan kun håbe på, at Æblerov ikke lader det blive på hobbyplanet, men skruer op for volumen og lader flere smage med." Måske virker dette citat som gårdagens nyhed, da vores cider heldigvis er kommet vidt omkring, siden artiklen blev skrevet sidste vinter. Men skulle der alligevel sidde nogen derude som endnu ikke har set, følt og slupret Æblerov i sig, kommer her en løsning, vel og mærket en løsning lige på falderebet. Vores crowdfunding kampagner er i mål (wuhuuuhutelihut) en sjælden selvtilfredsstillede som kun tåler sammenligning med de største personlige sejre. Men hvorfor stoppe her? Ikke for at lyde utaknemmelig, for det er vi bestem ikke, men der er stadig 3 dage tilbage at støtte Æblerov i. Vi har stadig flere flasker i posen, samt et herligt ciderkurset sidst på måneden, eller måske en gourmet oplevelse i samspil med drengene fra Rødder til foråret. Skynd dig ind på boomerang og tjek i den mindst vores lille video ud. Uden dig intet æblerov!

Læs artikkelen her!

VORES STØTTEKAMPAGNE NÆRMER SIG MÅLET

Vores crowdfunding kampagne på Booomerang er snart slut. Det er gået over al forventning, og selv om vi i skrivende stund mangler de sidste par tusind for at nå målet på 50k, så er vi fulde af forhåbning for at det nok skal lykkes på de 7 dage der er tilbage af kampagnen. Mange gode mennesker har hjulpet os for at nå her til, ikke mindst vore gode ven og super dygtige fotografAndreas Omvik som har taget de fantastisk billeder, og lavet vores videoer. TAK!

Også stor tak til jer andre derude som allerede har støttet!

Gør som Andreas siger ♥

Posted by Æblerov on Monday, November 3, 2014

Rød Aroma i mosteriet!

Sådan ser det ud når Morten giver den gas med Rød Aroma i mosteriet!

Posted by Æblerov on Monday, October 27, 2014